Det præhospitale beredskab
-
Det er den hjælp, du får før sygehuset. Det kan eksempelvis være behandling i ambulancer, lægebiler eller lægehelikoptere.
Læs mere om planlægningen af den præhospitale indsats
Fotograf: Henrik Brøns. Billede fra www.akutlaegehelikopter.dk
Sygehusets akutberedskab
-
I Danmark er der 21 akutsygehuse. Her kan du få behandling af speciallæger døgnet rundt, hvis du er kommet til skade eller pludseligt er blevet syg.
Samtidig har regionerne etableret en række mindre skade- og akutklinikker til de patienter, der ikke har behov for at blive tilset og behandlet på et akutsygehus.
Etableringen af 21 akutmodtagelser fordelt over hele landet er en del af Danmarks moderne sygehusstruktur. Formålet er at sikre, at du hurtigst muligt kommer i det rigtige behandlingsforløb hurtigt og trygt, hvis skaden eller sygdommen opstår pludseligt.
Akutmodtagelserne bliver styrket gennem kvalitetsfondsinvesteringerne, og er en del af den moderne danske sygehusstruktur, der i disse år bliver udbygget for mere end 40 mia. kr.
Sidst opdateret 20-02-2017