Skip navigation


85 mio. kr. til ældre medicinske patienter.

18-09-2006
PRESSEMEDDELELSE - Indenrigs- og Sundhedsministeriet har netop fordelt 85 mio. kr. til en række projekter, der skal styrke den sammenhængende indsats over for den svageste gruppe af ældre – de såkaldte geriatriske patienter. Pengene er afsat som led i Regeringens aftale med Dansk Folkeparti om finansloven for 2006.

Nu giver vi et markant løft til indsatsen overfor de ældre borgere, så de oplever en bedre sammenhæng og øget kvalitet i behandlingsforløbet. Vi sætter også ind på at forebygge bl.a. faldulykker, der desværre rammer alt for mange ældre”, udtaler indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

De 85 mio. kr. er sidste etape af en treårig pulje på i alt 260 mio. kr.

I 2006 er midlerne fordelt på tre indsatsområder: Geriatri-puljen (42,5 mio. kr.), KOL-puljen (20 mio. kr.) og genoptræningspuljen (22,5 mio. kr.).

De støttede projekter spænder vidt, fra forebyggelse af faldulykker til bedre livskvalitet for KOL-patienter i iltbehandling. Efteruddannelse af lungesygeplejersker har ligeledes stået højt på amternes ønskeseddel.

Amtskommunerne, herunder Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Regionskommune har haft muligheden for at søge om tilskud.

Kontakt: Tove Kjeldsen, tlf. 72 26 94 58, eller pressemedarbejder Allan V. Andreasen, tlf. 72 26 94 14.

Se fordelingen af puljen her .
 
  


Sidst opdateret 11-12-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055