
Alt fra sociale medier, egne forventninger, perfekthedskultur, manglende struktur i livet til et højt præstations- og arbejdspres er med til, at et stigende antal danskere er stressede.
Det er et alvorligt samfundsproblem, og derfor har regeringen nedsat et nationalt stresspanel, som skal komme med bud på løsninger.
Panelet består af 9 eksperter, som i efteråret/vinteren 2018 holder fire temamøder, hvor panelet diskuterer emner som kort- og langvarig stress, stresshåndtering, forebyggelse, work/life-balance, sociale medier og perfekthedskulturen blandt unge.
Panelet skal pege på i alt 12 tiltag, som afleveres til regeringen, og som forventes offentliggjort primo 2019.
Tiltagene skal bl.a. pege på områder, hvor der mangler viden om stress, og indsatser målerettet forebyggelse og reduktion af stress.
Se film, hvor formand for Stresspanelet Anette Prehn opfordrer alle til at indsende forslag til panelet.
Sidst opdateret 15-02-2019