Skip navigation


8.3 Personer med dobbeltdiagnose

Alkoholisme og sindssygdom

Fortsat fra forrige

Definition af målgruppen

Alkohol- og stofmisbrug er et konstant fund i undersøgelser af patienter med sindssygdomme, som er gennemført igennem de sidste ti år. Begrebet "dobbeltdiagnoser" er en udbredt betegnelse for denne gruppe patienter.

De skizofrene misbrugere udgør en særligt udsat gruppe med dobbeltdiagnoser. Skizofreni er ofte en kronisk og svært invaliderende sygdom. Ud over de egentlige psykotiske symptomer i form af hallucinationer og vrangforestillinger ændrer sygdommen den syges tænkemåde, følelsesliv og kontakt til omverdenen.

Skøn over gruppens omfang

Det anslås, at 20.000 danskere lider af skizofreni. Undersøgelser viser, at der de senere år er sket en stigning i antallet af skizofrene patienter med misbrug. Andelen er steget fra 25 pct. i 1995 til 40-45 pct. i 2001. I Danmark er de mest benyttede stoffer blandt skizofrene patienter alkohol og cannabis.

Hvilken behandling tilbydes målgruppen i dag?

Behandlingsresultaterne af dobbeltdiagnosepatienter har hidtil været nedslående. Undersøgelser viser, at 80 pct. af skizofrene patienter med misbrug bliver genindlagt inden for det første år efter udskrivelse. Det sker på grund af forværring af deres sygdom, mens dette kun er tilfældet for halvdelen af skizofrene patienter, der ikke har et misbrug. Én af grundene til, at dobbeltdiagnose-patienter får mindre ud af behandlingen end de patienter, der ikke har et misbrug, er, at de ikke passer ind i nogen af de nuværende behandlingssystemer. Traditionelt behandles psykiske sygdomme og misbrug i hvert sit system. Det har mange fordele, men for dobbeltdiagnosepatienter, især de skizofrene, har dette vist sig at være yderst uhensigtsmæssigt. De skizofrene falder så at sige "mellem to stole".

På behandlingsinstitutionerne benytter man sig traditionelt af konfrontation som et terapeutisk værktøj og lægger vægt på personligt ansvar og selvkontrol. Ofte er afholdenhed en forudsætning for at deltage i behandlingen, snarere end den er et mål. For skizofrene, der mangler selverkendelse og har øget sårbarhed over for stress, er denne metode uegnet. Patienterne er endvidere ofte ude af stand til at indrømme fejl eller til at se forbindelsen mellem deres adfærd, deres symptomer eller deres livssituation. Ofte vil de derfor ikke acceptere kravet om afholdenhed tidligt i behandlingen. Konfrontation kan fremkalde stress og øge risikoen for forværring af de psykotiske symptomer. Desuden mangler medarbejderne viden og færdigheder for at kunne omgås og behandle psykotiske patienter, der kan være skræmmende og uforståelige. Endelig mangler medarbejderne helt den viden, der er nødvendig i forbindelse med den farmakologiske behandling. Denne er ofte livslang og betydningsfuld for patientens fremtidsudsigter.

I de psykiatriske behandlingssystemer er der en stor viden om og erfaring med behandling af skizofreni. Behandlingen vil traditionelt være tolerant, støttende, ikke konfronterende, men accepterende. Denne holdning er gavnlig i behandlingen af skizofrene patienter. Men holdningen har vist sig utilstrækkelig, når det gælder håndtering af misbrugsproblemer hos de skizofrene. Ofte bliver misbruget ikke diagnosticeret, idet man ikke fokuserer på problemet. De skizofrene patienter er vanskelige at have under en indlæggelse og bliver hurtigt udskrevet fra afdelingen.

Hvilke særlige problemer er der med behandlingen af personer med dobbeltdiagnose?

Personer med dobbeltdiagnose profiterer dårligt af såvel behandling for alkoholmisbrug som af behandling for en psykisk lidelse.

Misbrug hos dobbeltdiagnose-patienter, specielt skizofrene patienter, har en negativ indflydelse på de psykiske, fysiske og sociale funktioner. Endvidere er der øget risiko for sygdomsforværring, tilbagefald og helt eller delvist frafald fra den antipsykotiske behandling. Misbruget medfører ofte konflikter i familien. Det medfører et øget stressniveau, som den skizofrene er særligt sårbar overfor.

Forslag til opfyldelse af behandlingsbehovet

Nedenfor er beskrevet nogle kriterier for succesfulde behandlingsprogrammer, som er gennemført i USA:

Integreret misbrugs- og psykiatrisk behandling: Ved integreret behandling forstås, at den samme behandler eller det samme behandler-team forestår det samlede behandlingstilbud. Behandleren eller teamet skal have en betydelig ekspertise i behandling af såvel skizofreni som misbrug.

Fleksibilitet: Hvis det skal lykkes at involvere den skizofrene misbruger i behandlingen, er det nødvendigt at være fleksibel og tage hensyn til den enkelte patients særlige omstændigheder, forudsætninger og ønsker. Der skal være en kontaktperson fra teamet, som skal være koordinator og den primære kontakt til patienten og hans eller hendes omgivelser.

Vedholdenhed og opsøgning: Teamet skal være opsøgende og vedholdende og ikke uden videre lade sig afvise, mens de arbejder på at opbygge og bevare kontakten til patienten. Der skal vedholdende være fokus på misbruget som et centralt problem. Det kan hjælpe på såvel skizofrenien som muligheden for rehabilitering. Den antipsykotiske behandling skal ligeledes hele tiden vedligeholdes og optimeres. Behandlerne arbejder i patientens miljø og har kontakt med ham eller hende, hvor vedkommende tilbringer sin tid.

Omfattende behandlingstilbud: Behandlingen bør ikke kun rette sig mod misbrugets og skizofreniens specifikke udtryk, men mod en bred vifte af problemstillinger. Det kan være problemer med bolig, beskæftigelse, fritidsaktiviteter, personlige færdigheder, den daglige livsførelse og relationen til andre personer.

Langtidsperspektiv: Både misbrug og skizofreni kan betragtes som kroniske tilstande med forværring og tilbagefald i perioder. Behandlingen bør være vedvarende og ikke kun ved kriser. Ligeledes skal behandlingen fortsætte i årevis, men med svingende intensitet. Man må observere bedring af misbruget over år, ikke måneder.

Tæt opfølgning: Tæt opfølgning er af stor betydning ved behandling af dobbeltdiagnose- patienter. Metoderne spænder fra frivillig til tvungen opfølgning. Herudover omfatter tiltagene bl.a. administration af patientens økonomi og betalingsordninger. Urinscreeninger, antabus og depotmedicinering kan man herud over også benytte. Sideløbende foregår selvfølgelig en intensiv støtte og kontakt til patienten. Det er vigtigt at tage hensyn til balancen mellem, at patienten selv bestemmer, og at man fratager patienten ansvar for sig selv.

Patienterne vil ofte være ambivalente over for kontrol. De vil frygte at miste uafhængighed, men erkender ofte, at de har behov for ydre kontrol. Når deres tilstand forbedres, vil der typisk være brug for mindre kontrol. De kan således blive mere og mere uafhængige.

Såvel misbrugsbehandling som behandling af skizofreni gennemløber nogle trinvise faser. Ofte skrider behandlingen ikke lineært frem, men patienten svinger frem og tilbage mellem faserne.

Første fase kaldes engagementsfasen. I denne fase er det vigtigt at få en alliance med patienten. Behandleren skal være accepterende, forstående og engageret i sit forhold til patienten. Anden fase kaldes motivationsfasen. Den har til opgave at hjælpe patienten til at erkende de negative konsekvenser af misbruget og at motivere ham/hende til at ændre sin adfærd. Tredje fase beskrives som den aktive behandlingsfase. I denne fase har patienten accepteret behovet for behandling af misbruget. Her kan man anvende metoder, der er adfærdsterapeutiske og kognitive, for eksempel social færdighedstræning. Den fjerde og sidste fase kaldes profylakse-fasen, dvs. forebyggelsesfasen. I denne fase er der fokus på risikofaktorer og problemer, og hvordan man forebygger tilbagefald.

De beskrevne dobbeltdiagnose-team kan etableres for relativt små udgifter i det nuværende distriktspsykiatriske system. I de økonomiske overvejelser bør indgå, at dobbeltdiagnose- patienter ofte dropper ud af den traditionelle behandling. De totale behandlingsomkostninger er derfor betydelig højere for denne patientgruppe end for ikke-misbrugende psykiatriske patienter. Patienterne bruger således ofte uhyre dyre foranstaltninger som skadestue og hospitaler. Dobbeltdiagnose-team vil medføre et mindre ressourcetræk på disse institutioner.

fortsættes


Sidst opdateret 18-03-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055