Skip navigation


8.1 Personer med sidemisbrug af medicin



fortsat fra forrige

 

Definition af målgruppen

En person, som både har et misbrug af medicinske præparater (benzodiazepiner) og alkohol, har et sidemisbrug.

Benzodiazepiner er den gruppe af medicinske præparater, som langt overvejende misbruges af alkoholafhængige. Grunden er, at alkohol og benzodiazepiner aktiverer de samme områder i hjernen. Det betyder, at en person, som er afhængig af alkohol, kan nedbringe det daglige alkoholindtag gennem et passende forbrug af benzodiazepiner og omvendt.

Skøn over gruppens omfang
Hvis man ser på Lægemiddelstyrelsens opgørelse over salg af benzodiazepiner – for eksempel stesolid – kan man regne sig frem til, at næsten 200.000 danskere dagligt tager en døgndosis benzodiazepin. I Danmark er der 13.000 registrerede narkotikamisbrugere. Heriblandt kan en stor del karakteriseres som blandingsmisbrugere. Det er vanskeligt at sige, hvor mange der ud over den registrerede gruppe har et misbrug af alkohol og piller. Men der er tale om et væsentligt problem.

Der er mange årsager til, at folk indtager benzodiazepiner. Stofferne har især en god og hurtig virkning på angsttilstande, mavesymptomer, søvnproblemer og muskelspændinger pga. stress. Benzodiazepiner bruges også ved behandling af skizofreni sammen med andre præparater. Ved brug af benzodiazepiner reagerer patienterne forskelligt. Nogle bryder sig ikke om præparatets virkning, hvorimod andre kan være i behandling i længere tid uden at få gener eller udvikle afhængighed.

Nogle personer udvikler misbrug af benzodiazepiner. Det er typisk personer med angstsymptomer, hvor medicinen dæmper angsten, men ikke fjerner den. Konflikterne, der udløste angsten, er ikke væk. Samtidig kan benzodiazepiner udløse nye angstanfald, når man forsøger at stoppe med behandlingen.

Benzodiazepiner kan efter nogle få ugers brug udvikle tolerans, hvilket betyder, at dosis skal øges for at få den ønskede effekt. Hvis patienten ikke kan få flere tabletter fra sin læge, gør mange den spontane opdagelse, at de kan supplere med alkohol i stedet for. Blandingsmisbruget er blevet en realitet.

Den typiske mandlige medicinmisbruger er en person i 40 års alderen, som over en årrække er blevet afhængig af alkohol. Han henvender sig til sin praktiserende læge for at få hjælp og sættes i behandling med antabus og benzodiazepiner. Efter nogen tid har han udviklet tolerans, og det vil sige, at der skal flere stoffer til for at opnå den ønskede effekt. Lægen bliver derfor mere restriktiv med at ordinere benzodiazepiner. Patienten ophører selv med at tage antabus og supplerer nu med alkohol. Problemet med afhængigheden er således ikke løst. Der er i stedet skabt et nyt misbrug, idet et misbrug er erstattet af et andet.

Den kvindelige blandingsmisbruger er ligeledes en person i 40 års alderen. Hun er for få år siden blevet sat i behandling med benzodiazepiner på grund af, at hun var trist, stresset, angst og følte, at tilværelsen var uoverkommelig. Behandlingen har haft god effekt på symptomerne. Men i takt med, at hun udvikler tolerans, stiger forbruget af medicin. Hendes læge bliver derfor mere restriktiv med at udskrive medicin, så hun får abstinenser. Men hun opdager hurtigt, at alkohol fjerner ubehaget. Hun er nu blandingsmisbruger.

Hvilken behandling tilbydes målgruppen i dag?
Gruppen af personer med sidemisbrug er normalt ikke synlig i det etablerede behandlingssystem. Personer, som af egen læge har fået udskrevet medicin, og som supplerer med alkohol, modtager oftest kun behandling i det omfang, hvor den praktiserende læge tager fat i problemet. Sidemisbrugere henvender sig sandsynligvis i første omgang til egen læge, som sætter en behandling i gang. De, der har mulighed for det, kommer måske i behandling på et behandlingshjem eventuelt for egen regning.

Hvilke særlige problemer er der med behandlingen af personer med sidemisbrug?
Det er i de fleste tilfælde muligt at hjælpe en person over de to til seks uger, som det tager at komme igennem en periode med alkoholabstinenser. Det kan ske ved brug af psykoterapi og medicin, der ikke skaber afhængighed. Det afgørende er behandlernes indstilling. Man skal nemlig gøre sig klart, at det er personens misbrugsadfærd, og hvad der knytter sig hertil, som skal være behandlingens mål. Og ikke i så høj grad hvad det er for et stof, personen er afhængig af. At erstatte et stof med et andet ændrer nemlig ikke noget ved personens misbrugsadfærd.

Forslag til opfyldelse af behandlingsbehovet
Den praktiserende læge spiller en særlig rolle i forhold til denne gruppe personer. Den praktiserende læge er den nærmeste til at opdage problemerne i og med, at det er den praktiserende læge, som udskriver medicinen til patienterne. Den praktiserende læge skal derfor være opmærksom på, at et misbrug af alkohol og medicin ikke er under udvikling, og være parat til at iværksætte tidlig forebyggende indsats.

fortsættes


Sidst opdateret 18-03-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055