Skip navigation


10. Alkoholforskning, alkoholbehandlingsregister og uddannelse

Alkoholforskningen er blevet styrket de sidste 10 år, idet Sundhedsstyrelsen og Alkoholpolitisk Kontaktudvalg har givet støtte til flere projekter under de 5 årige alkoholforskningsprogrammer. Senest er der i 2002 etableret et alkoholforskningscenter på Statens Institut for Folkesundhed. Derimod er dokumentationen, for eksempel vedr. alkoholbehandlingens omfang og uddannelsen på alkoholområdet, præget af stor tilfældighed. Det anbefales derfor, at der etableres et alkoholbehandlingsregister i Sundhedsstyrelsen, og at man ikke bare gør alkohol til en fast del af socialog sundhedsuddannelserne, men at man også skaber et fagligt forum, som kan udvikle og kvalificere den nødvendige efteruddannelse.

Alkoholforskning

Indtil 1994 var alkoholforskningen i Danmark ikke videre formaliseret og organiseret. Den afhang af de enkelte forskeres interesser og muligheder for at rejse penge til forskningsprojekter.

Siden 1994 er der sket en styrkelse af alkoholforskningen i Danmark. I 1994 oprettedes Alkoholpolitisk Kontaktudvalg, som var et udvalg under Sundhedsministeriet. Det gav mulighed for at etablere et alkoholforskningsprogram, som rakte flere år frem i tiden. I 1994 blev endvidere Center for Rusmiddelforskning etableret ved Århus Universitet, hvilket gav mulighed for en mere sammenhængende forskning i rusmidler.

Alkoholpolitisk Kontaktudvalg virkede frem til 2000, og Kontaktudvalget afsatte i perioden 1994 – 2000 årligt 7 til 7,5 mio. kr. til alkoholforskning og -projekter. Midlerne blev hvert år udbudt bredt til en række forskere på området. I 1994 fastlagde Kontaktudvalget rammerne for alkoholforskningen i form af det første forskningsprogram gældende for perioden 1994-1998. Forskningsprogrammet byggede på følgende forudsætninger:

  • Forskningen skulle være af høj videnskabelig kvalitet
  • Forskningen skulle være praktisk relevant
  • Programmet skulle dække perioden 1994- 1998
  • Der skulle være ca. 7 mio. kr. årligt til disposition.

Programmet omfattede forskning inden for følgende 4 områder med angivelse af den årlige beløbsramme:

  • Behandling (3,5-4 mio. kr.)
  • Forebyggelse (0,5-1 mio. kr.)
  • Forbrug og misbrug/blandingsmisbrug (0,5-1 mio. kr.)
  • Skader og misbrugsrelaterede problemer (0,5-1 mio. kr.)

I 1998 besluttede Alkoholpolitisk Kontaktudvalg, at det andet alkoholforskningsprogram 1999-2003 skulle have to hovedtemaer: Hovedtema 1: Storforbrugere; og Hovedtema 2: Behandling og efterbehandling. Kontaktudvalget besluttede samtidig, at der fortsat skulle afsættes 7,5 mio. kr. årligt til alkoholforskningsprogrammet. Efter nedlæggelsen af Alkoholpolitisk Kontaktudvalg i 2000, er Alkoholforskningsprogrammet blevet videreført i Sundhedsstyrelsens regi, men med en mindre årlig bevilling end tidligere.

De to alkoholforskningsprogrammer betød, at der blev skabt et økonomisk fundament til at støtte alkoholforskning i Danmark. Der blev foretaget mange videnskabelige undersøgelser, som i stor udstrækning danner basis for forebyggelsesaktiviteter i både Sundhedsstyrelsen og lokalt i amter og kommuner.

Men da støtten til alkoholforskning blev fordelt på en lang række forskellige centre og institutioner, var det ikke muligt at opbygge en større ekspertviden på et enkelt center. Alkoholpolitisk Kontaktudvalg besluttede derfor i år 2000, at der i en 5-årig periode skulle afsættes 5 mio. kr. årligt til et alkoholforskningscenter på Statens Institut for Folkesundhed.

Alkoholforskningscenteret er etableret pr. 1. februar 2002 med en professor i alkoholforskning som leder.

Ifølge opgavebeskrivelsen skal alkoholforskningscenteret: Udføre tværfaglig alkoholforskning inden for en række forskellige opgaver herunder:

  • Monitorerings epidemiologi
  • Klinisk interventionsforskning
  • Helsetjenesteforskning samt deltage i basal biokemisk, fysiologisk og biokemisk forskning med relevante forskningsinstitutioner
  • Være et videnscenter, der kan anvendes af myndigheder, institutioner og forskere
  • Formidle sine resultater både i traditionelle videnskabelige publikationer og i publikationer, der er tilgængelige for offentligheden.

Centret skal kunne indgå i et tæt samarbejde med Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen om løsning af konkrete opgaver på alkoholområdet.

Med etableringen af et alkoholforskningscenter er der skabt mulighed for at foretage forskning i henhold til nye tendenser i befolkningen, til at få løst forskellige monitoreringsopgaver og til at foretage relevante interventionsforsøg med hensyn til behandling m.v. Endvidere er der skabt kontinuitet i arbejdet og mulighed for at opbygge ekspertviden på området.

Styrkelsen af alkoholforskningen gennem de senere år betyder imidlertid ikke, at der ikke fortsat er behov for bevågenhed om alkoholforskningen. Der er fortsat et misforhold mellem alkoholproblemets samfundsmæssige størrelse og de forskningsmæssige ressourcer, der anvendes på området. Det er dog næppe løsningen at allokere flere midler til forskning, uden at have gjort sig tanker om, hvor der er behov for en styrkelse.

For eksempel er der megen international dokumentation for effekten af forskellige behandlingsmetoder, men ikke nogen systematisk viden om, med hvilke metoder behandlingen i dag gennemføres i Danmark. Der er derfor behov for en forskningsbaseret evaluering af det danske alkoholbehandlingssystem med henblik på at kunne give retningslinjer for en justering og udvikling af alkoholbehandlingssystemet, således at det fungerer så effektivt som muligt.

Endvidere peger flere undersøgelser på, at der anvendes unødigt store økonomiske ressourcer i sygehusvæsenet og socialvæsenet på sundhedsmæssige og sociale følger af et for stort alkoholforbrug. Der er derfor behov for nogle økonomiske analyser af, i hvor høj grad en større investering i forebyggelse og behandling vil betyde samfundsøkonomiske besparelser.

Alkoholbehandlingsregister

Sundhedsstyrelsen nedsatte i januar 1999 en arbejdsgruppe, som skulle undersøge mulighederne for en personorienteret statistik over personer i alkoholbehandling. Sundhedsstyrelsen afgav sin rapport ultimo maj 2000.

Arbejdsgruppen indstillede, at der indføres en landsdækkende, personorienteret statistik for personer i alkoholbehandling.

Formålet med registreringen er at få skabt et billede af klienter i alkoholbehandling og at få dokumenteret omfanget af alkoholbehandlingen i Danmark. En bedre registrering af alkoholbehandlingen er en forudsætning for en bedre planlægning, evaluering og justering af indsatsen.

Registreringen skal omfatte alle personer, der modtager behandling efter Sygehuslovens § 16, dvs. både ambulant og døgnbehandling. Registrering med cpr-nummer sker kun efter klientens samtykke, og der tages hensyn til lovens krav om, at alle har ret til at modtage alkoholbehandling anonymt.

Der henvises til arbejdsgruppens rapport fra november 1999.

Arbejdsgruppen er enig i, at en bedre registrering af alkoholbehandlingen i Danmark er en af forudsætningerne for en bedre planlægning, evaluering og justering af indsatsen på området. De usikre taloplysninger, der fremkommer i denne rapport understreger behovet for en systematisk registrering. Arbejdsgruppen skal derfor opfordre til, at der bliver skabt det økonomiske grundlag for etableringen af et statistiksystem på området.

Uddannelse

Der er en lang række faggrupper, som møder mennesker med alkoholproblemer. Forudsætningen for, at der sker en tidlig indsats i forhold til mennesker med alkoholproblemer er, at disse faggrupper kvalificeres til at se og håndtere de alkoholproblemer, de møder. Disse faggrupper skal derfor gives nogle metoder og værktøjer, som er relevante for, at den konkrete faggruppe kvalificeres til at se alkoholproblemer hos patienter og klienter og til at kunne motivere til behandling.

De fagfolk, der kommer i berøring med personer med alkoholproblemer, kan deles op i to grupper: De fagfolk, der har som arbejdsområde at behandle andre mennesker for alkoholafhængighed som for eksempel psykologer, læger, alkoholbehandlere og dem, der gennem deres arbejde kommer i berøring med personer, der har sociale, psykiske og/eller fysiske problemer, der kan henføres til alkoholafhængighed. Der er for eksempel tale om frontpersonale som socialog sundhedspersonale, pædagoger, politifolk m.v.

Begge grupperinger er karakteriseret ved at rumme samtlige uddannelsesniveauer: Fra den autodidakte (tidligere misbrugere) over de korte uddannelser som alkolog og sosuuddannelsen, til de mellemlange uddannelser som socialrådgivere, sygeplejersker m.fl. og til de lange uddannelser som læger, psykologer m.v.

Uddannelse af alkoholbehandlere (alkologer)

Der findes i Danmark kun to egentlige uddannelser som alkoholbehandler, nemlig den etårige uddannelse som addiction counselor på Frederiksberg Centeret, København, og den toårige uddannelse som alkolog ved Alkologuddannelsen i Danmark, som har hjemsted på Bornholm. Begge uddannelsesinstitutioner er private, men modtager tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Begge uddannelser er knyttet op på Minnesota-modellen.

Uddannelsen som addiction counselor på Frederiksberg Centeret blev oprettet for ca. 10 år siden. Uddannelsen har modtaget tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2000, 2001 og 2002 fra finanslovskontoen til uddannelse af alkoholbehandlere.

Alkologuddannelsen i Danmark er forholdsvis ny, idet den blev oprettet som led i finanslovsforliget for 1999. Her blev der afsat 10 mio. kr. til oprettelse af en uddannelse som alkoholbehandler. I 2000-2003 er der hvert år afsat 3 mio. kr. på finansloven til videreførelse af Alkologuddannelsen i Danmark samt til lignende uddannelsesprojekter. Ifølge finanslovsforslaget for 2002 forventes bevillingen at bortfalde senest medio 2004, hvorefter uddannelsen på Bornholm i princippet skal være selvfinansierende. De nuværende aktiviteter er således karakteriseret ved hovedsageligt at være finansieret på basis af midlertidige bevillinger.

Der er endvidere tale om aktiviteter, som ikke er offentligt anerkendte uddannelser, idet der fra det offentliges side ikke er udarbejdet uddannelsesbekendtgørelser eller andre former for retningslinier for indholdet af uddannelserne. I forbindelse med tildeling af tilskud til de to uddannelser har Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen dog gennemgået og godkendt uddannelsernes egne uddannelsesplaner.

For begge uddannelser gælder, at de studerende for langt de flestes vedkommende er tidligere misbrugere, som ønsker at arbejde med alkoholbehandling. Der er ingen særlige optagelseskriterier, som for eksempel krav om at have gennemgået en anden uddannelse først.

Undervisning på grunduddannelserne

På grunduddannelserne, eksempelvis socialog sundhedsuddannelserne, i de pædagogiske uddannelser samt ved uddannelse af politiet er der tradition for at indbygge en generel viden om en række problemstillinger, som en kommende færdiguddannet fagperson møder. Da der ikke findes en specialiseret faglig uddannelsestradition eller retning på alkoholområdet, er alle grunduddannelser præget af, at alkoholproblemstillingen indgår i en perifer form.

Når det gælder mulighederne for at specialisere sig, er de ligeledes begrænsede af manglende tradition og ståsted for en faglighed på området.

Videreuddannelse/specialiseringsgrad. Der er i de senere år gennemført en reform af videreuddannelsessystemet for voksne i Danmark. Et af formålene med reformen har været at give mulighed for i højere grad at kunne specialisere sig ved bl.a. at kunne sammensætte uddannelsen på tværs af forskellige uddannelsesretninger. Det har endvidere været et mål, at personer, der erhverver sig en uddannelse, har mulighed for løbende at videreuddanne sig med en overbygning. Det kan for eksempel ske ved at lægge en kandidatgrad oven på en mellemlang uddannelse. Et resultat heraf er bl.a. fremkomsten af diplom- og masteruddannelserne samt det stigende udbud af ph.d.- stipendiater.

Løbende efteruddannelse. De sociale og pædagogiske højskoler er aktive, når det gælder udbud af efteruddannelsesmuligheder. Tilsvarende udbyder andre uddannelsesretninger i forskelligt omfang muligheder for efteruddannelse. Disse aktiviteter er imidlertid oftest styret af puljemidler og af aktuelle politiske fokusområder.

Finansieret af Alkoholpolitisk Kontaktudvalg og satspuljemidler er der gennemført en række diplomuddannelser på Den Kommunale Højskole. Amterne har i samarbejde med Den Sociale Højskole i Esbjerg udbudt regionale kurser, der bl.a. har rettet sig mod personer, der beskæftiger sig med alkoholbehandling. Endelig har den frivillige verden udbudt kurser for medarbejdere, som arbejder på feltet.

Endvidere kan nævnes den uddannelse, som de private alkoholmisbrugsbekæmpende organisationer har etableret i fællesskab. Der er tale om et kort efteruddannelsesforløb for behandlere og frivillige medarbejdere på de private institutioners behandlingshjem, væresteder og lignende.

Endelig er der en underskov af private uddannelser, som er målrettet mod det terapeutiske felt i behandlingen. De bygger ofte oven på en anden uddannelse af pædagogisk, psykologisk eller social karakter. Her kan for eksempel nævnes private uddannelser som Kempler Instituttet, Blå Kors' "meta hodos", psykoterapeutuddannelser af varierende art, herunder forskellige systemiske/ strukturelle uddannelser, Minnesotabaserede uddannelser og Community-orienterede uddannelser.

Fremtidige uddannelsesaktiviteter

Aktuelle uddannelsesinitiativer

Som nævnt ovenfor eksisterer der i dag kun to uddannelser som alkoholbehandler. Begge uddannelser er private, og de pågældende uddannelsesinstitutioner har selv fastsat indholdet i uddannelsen. Der er ikke fra sundhedsmyndighedernes eller andre offentlige myndigheders side stillet krav til indholdet af de to uddannelser, ud over at det var en del af finanslovsforliget i 1999, at Alkologuddannelsen i Danmark skulle have hjemsted på Bornholm. Begge uddannelser hviler på Minnesota-modellen.

I tilknytning til arbejdet i nærværende arbejdsgruppe har Koordineringsudvalget bag de alkoholmisbrugsbekæmpende foreninger udarbejdet et projektforslag med henblik på etablering af en ny uddannelse som alkoholbehandler. Der er i første omgang tale om etablering af en diplomuddannelse og på længere sigt en professionsbachelor uddannelse på grundniveau. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fra finanslovskontoen "uddannelse af alkoholbehandlere" bevilget 1,5 mio. kr. i 2002 til projektet.

Sigtet med uddannelsen er at bygge bro over skellet mellem den sundhedsfaglige og den socialfaglige tilgang til alkoholbehandling, ligesom det er sigtet, at uddannelsen skal være tværfaglig. Ved tværfaglig forstås, at uddannelsen skal indeholde elementer både fra Minnesota-modellen og fra andre uddannelsesretninger på rusmiddelområdet. Endelig skal afhængighedsproblematikken ses i en bredere sammenhæng, således at også medicinafhængighed, ludomani og narkotikaafhængighed tænkes ind i uddannelsen.

Arbejdsgruppen støtter, at der søges etableret en sådan ny uddannelse som alkoholbehandler, som hviler på et bredere grundlag end de uddannelser, der findes i dag.

Grunduddannelserne. Alkohol bør være et fast punkt i enhver uddannelse inden for social- og sundhedsvæsenet, i de pædagogiske uddannelser og andre relevante uddannelser. Hovedmålsætningen er at sikre, at alkoholområdet får den tyngde i grunduddannelserne, som afspejler problemets omfang i samfundet. Målet er desuden, at prioriteringen af området afpasses efter den enkelte uddannelsesretnings placering og funktion – altså om der er tale om frontpersonale eller egentlig alkoholbehandler.

En forudsætning for at kunne formidle viden og forskning om alkoholområdet er, at området får skabt sin egen forskningstradition og permanente økonomiske basis. Etablering af et alkoholforskningscenter på statens Institut for Folkesundhed samt større ressourcer til Center for rusmiddelforskning er skridt i den rigtige retning.

En anden forudsætning er, at den alkoholfaglige viden samtænkes med respekt for de traditioner og muligheder, som gives inden for det sociale, psykiatriske og medicinske område. Det er endelig vigtigt, at der sker en koordinering af retningerne. Specialiseringen danner et fagligt fundament, men den skal også sikre en tværfaglig udvikling i grunduddannelserne og inden for andre fagområder, så også personer med eksempelvis dobbeltdiagnoser kan håndteres og blive en del af udviklingen.

Videreuddannelse/specialiseringsgrad. Tilsvarende må den alkoholfaglige viden forankres i videreuddannelsen af social- og sundhedspersonalet og andre relevante faggrupper. Dette forudsætter, at mulighederne for specialisering inden for den enkelte uddannelsesretning er til stede, således at interesser og faglig viden kan kombineres så tidligt som muligt.

Det er nødvendigt, at den eksisterende faglige viden og forskningsindsats synliggøres. Det er en forudsætning for at kunne skabe et fagligt miljø og mulighed for også i videreuddannelsen at kunne opbygge de fornødne specialiserede og tværfaglige tilbud.

Det er vigtigt, at der etableres et system, der kan skabe et løbende og kontinuerligt efteruddannelsesforløb. Det skal bredt kunne sikre et højt fagligt niveau og kunne rumme både autodidakte behandlere og behandlere med en grunduddannelse. Efteruddannelsen kan indgå som et supplement til den faglige udvikling, som skal finde sted i grund- og videreuddannelsen.

En fremtidig strategi for at give alkoholområdet det fornødne faglige fundament og udviklingsmuligheder forudsætter et fælles forum. Det skal etableres af de enkelte aktører fra uddannelses- og forskningsverdenen, medarbejder- og arbejdsgiverside samt fra den frivillige verden. Grundlaget for etablering af en fremtidig uddannelsesaktivitet på området skal sikre bredden i uddannelsesretningerne og den samfundsmæssige prioritering af indsatsen på alkoholområdet.

Målsætningen må være at sikre fagligt kompetente medarbejdere, der kan realisere visionen for den kommende indsats på alkoholområdet. Det vil sige, at såvel frontpersonale på alle niveauer klædes på til at kunne handle, når de møder personer med alkoholproblemer, som der er et behandlingsapparat med kompetente og engagerede medarbejdere, der arbejder ud fra anerkendte og beskrevne behandlingsprincipper.

Konklusion

Alkoholforskningen er blevet styrket væsentligt de seneste 10 år, idet Sundhedsstyrelsen og Alkoholpolitisk Kontaktudvalg har givet støtte til flere projekter under de 5-årige alkoholforskningsprogrammer. Senest er der i 2002 etableret et alkoholforskningscenter på Statens Institut for Folkesundhed.

Der er imidlertid behov for en forskningsbaseret evaluering af det danske alkoholbehandlingssystem med henblik på at kunne give retningslinjer for en justering og udvikling af alkoholbehandlingssystemet, således at det fungerer så effektivt som muligt.

Endvidere er der behov for økonomiske analyser af, i hvor høj grad en større investering i forebyggelse og behandling vil betyde samfundsøkonomiske besparelser.

Dokumentationen på alkoholområdet i forhold til alkoholbehandling er præget af stor tilfældighed. Det anbefales derfor, at der etableres et alkoholbehandlingsregister i Sundhedsstyrelsen.

Det anbefales, at man ikke bare gør alkohol til en fast del af social- og sundhedsuddannelserne, men at man også skaber et fagligt forum, som kan udvikle og kvalificere den nødvendige efteruddannelse.

Endvidere bør der forsøges etableret en ny uddannelse som alkoholbehandler, som hviler på et bredere grundlag end de uddannelser, der findes i dag.


Sidst opdateret 18-03-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055