Skip navigation


Bilag 6


 

De danske aftaler om refusion af sygehjælpsudgifter

Danmark har indgået aftaler med mange af EØS-staterne om helt eller delvist gensidigt afkald på refusion af udgifter til sygehjælp, jf. art. 36, stk. 3 og art. 63, stk. 3 i EF-forordning 1408/71. Aftalen med Italien er dog udelukkende en aftale om en særlig gennemførelse af refusionen efter reglerne i EF-forordning 1408/71. Der er endnu ikke forhandlet aftaler med de 10 nye EU-lande eller med Liechtenstein. Schweiz har ikke ønsket at indgå en afkaldstale.

Samlet betyder dette, at der skal opkræves betaling for behandling ydet her i landet ved forevisning af et EUsygesikringsbevis/blanket E 111 af sikrede fra følgende lande:

Cypern, Estland, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig og Schweiz.

Ved behandling af sikrede, der ved en blanket E 112 er henvist til behandling her i landet, opkræves betaling for sikrede henvist fra følgende lande:

Andre nordiske lande, Cypern, Estland, Grækenland, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Malta, Nederlandene (Holland), Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig og Schweiz.

Indholdet af aftalerne med de enkelte stater er følgende:

Irland, Luxembourg, Storbritannien og Nordirland

Aftalerne med disse tre stater omfatter et fuldstændigt afkald på refusion af udgifter til sygehjælp. Dette indebærer, at udgifterne til sygehjælp afholdes endeligt af den stat, hvori en sygehjælpsydelse er givet.

Finland, Island, Norge og Sverige

Aftalerne med disse fire stater omfatter et afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog:

Udgifter til sygehjælp ydet efter henvisning fra en anden stat (E 112), jf. EF-forordningens art. 22, stk. 1,c), samt ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1,c).

Belgien

Aftalen med Belgien omfatter et afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog:

Udgifter til sygehjælp i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. EF-forordningens afsnit III, kapitel 4.

I forbindelse med den praktiske gennemførelse af refusion via blanket E 126 er det aftalt, at amtskommunerne i løbet af året alene oplyser refusionsbeløbenes størrelse, mens pengeoverførslen sker ved en samlet årlig afregning, se nærmere herom i Bilag 1 - Blanketvejledning, ad blanket E 126.

Frankrig

Aftalen med Frankrig omfatter afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog: Sygehjælp til sociale pensionister, tjenestemandspensionister og familiemedlemmer til pensionister, som modtager pension fra den ene stat, men er bosat i den anden stat, jf. EF-forordningens art. 28 og 28 a.

Grækenland

Aftalen med Grækenland omfatter et afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog:

  1. Udgifter til sygehjælp ydet efter henvisning fra den anden stat (E 112), jf. EF-forordningens art. 22, stk. 1,c) samt stk. 3, og sygehjælp ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1, c),
  2. udgifter til sygehjælp til sociale pensionister, tjenestemandspensionister og familiemedlemmer til pensionister, som modtager pension fra den ene stat, men er bosat i den anden stat, jf. EF-forordningens art. 28 og 28 a.

Italien

De italienske sundhedsmyndigheder har ikke kompetence til at indgå en aftale om afkald på refusion af udgifter til sygehjælp efter reglerne i EF-forordning 1408/71. Aftalen mellem Danmark og Italien er derfor alene en aftale om særlige regler for gennemførelse af refusion efter EF-forordningens regler. Alle udgifter til sygehjælp ydet til sikrede fra Italien under ophold i Danmark, skal derfor opkræves.

Når italienske sikrede flytter til Danmark og bliver berettiget til sundhedsydelser her i landet til udgift for den italienske syge(for)sikring, dvs. ved registrering i den danske bopælskommune ved blanket E 106, E 109, E 120 eller E 121, skal disse blanketter, påtegnet af kommunen under pkt. B, sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet til registrering. Ministeriet returnerer blanketterne til de italienske syge(for)sikringsmyndigheder.

Nederlandene (Holland)

Aftalen med Nederlandene omfatter et afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog:

Udgifter til sygehjælp efter henvisning fra den anden stat (E 112), jf. EF-forordningens art. 22, stk. 1, c) og stk. 3, samt ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1, c).

I forbindelse med den praktiske gennemførelse af refusion via blanket E 126 er det aftalt, at amtskommunerne i løbet af året alene oplyser refusionsbeløbenes størrelse, mens pengeoverførslen sker samlet ved årets udgang. Se nærmere herom i Bilag 1 – Blanketvejledning, ad blanket E 126.

Endvidere er fastsat den særlige undtagelse, at sygehjælp, som er ydet en person i tidsrummet, efter at en persons rettigheder ifølge EF-forordningen er ophørt, og indtil meddelelse herom er modtaget i det andet land, skal betales af den stat, hvis lovgivning den pågældende hidtil har været omfattet af. For personer omfattet af dansk lovgivning, som bor eller opholder sig i Nederlandene, skal kommunerne derfor så hurtigt som muligt underrette den kompetente nederlandske institution, når den pågældendes rettigheder ifølge EF-forordningen ophører.

Endelig indeholder den dansk-nederlandske aftale den særordning, at 60 % af rejsesygesikringens udgifter til sygehjælp, der er ydet dansk sikrede under ophold i Nederlandene, tilbagebetales til Danmark fra Nederlandene.

Portugal

Aftalen med Portugal omfatter et afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog:

Udgifter til sygehjælp ydet efter henvisning fra den anden stat (E 112), jf. EF-forordningens art. 22, stk. 1, c) og stk. 3, samt ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1, c).

Derudover indeholder den dansk-portugisiske aftale den særregel, at såfremt formalia - i forbindelse med ydelse af en sygebehandling til en sikret, fra den anden stat - ikke har været i orden, fx at en blanket ikke har været medbragt, og den sikrede derfor er blevet afkrævet betaling i opholdsstaten, så udbetales refusionsbeløbet endeligt af den sikredes bopælsstat efter hjemkomsten til denne.

Spanien

I aftalen med Spanien er indeholdt en række undtagelser fra refusionsafkaldet. Aftalen omfatter ikke afkald ved:

  1. Udgifter til sygehjælp, der er ydet, efter at en sikret har fået tilladelse til at tage tilbage til sin tidligere bopælsstat eller til at flytte til en anden stat og få behandling af en eksisterende sygdom eller graviditet (E 112), jf. EFforordningens art. 22, stk. 1, b) og ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1, b)
  2. udgifter til sygehjælp ydet efter henvisning fra den anden stat (E 112), jf. EF-forordningens art. 22 stk. 1, c) og stk. 3 samt ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1, c)
  3. udgifter til sygehjælp til sociale pensionister, tjenestemandspensionister og familiemedlemmer til pensionister, som modtager en pension fra den ene stat, men er bosat i den anden stat, jf. EF-forordningens art. 28 og 28 a.

Den dansk-spanske aftale indeholder også en særregel om betaling af refusion, hvor formalia - i forbindelse med ydelse af en sygebehandling til en sikret fra den anden stat - ikke har været i orden, i lighed med den dansk-portugisiske aftale.

Tyskland

Aftalen med Tyskland omfatter et afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog:

  1. Udgifter til sygehjælp til en sikret ydet under et ophold i den anden stat, jf. EF-forordningens art. 22, stk. 1, a) og stk. 3 samt art. 31 (EU-sygesikringsbeviset),
  2. udgifter til sygehjælp, der er ydet, efter at en sikret har fået tilladelse til at tage tilbage til sin tidligere bopælsstat eller til at flytte til en anden stat og få behandling af en eksisterende sygdom eller graviditet (E 112), jf. EFforordningens art. 22, stk. 1, b) og stk. 3 samt art. 55, stk. 1,
  3. udgifter til sygehjælp ydet efter henvisning fra den anden stat (E 112), jf. EF-forordningens art. 22, stk. 1, c) og stk. 3 samt ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1.

    Østrig

Aftalen med Østrig omfatter et afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog:

  1. Udgifter til sygehjælp til en sikret ydet under et ophold i den anden stat (EU-sygesikringsbeviset), jf. EF-forordningens art. 22, stk. 1, a) og stk. 3, samt art. 31
  2. udgifter til sygehjælp, der er ydet, efter at en sikret har fået tilladelse til at tage tilbage til sin tidligere bopælsstat eller til at flytte til en anden stat og få behandling af en eksisterende sygdom eller graviditet (E 112), jf. EFforordningens art. 22, stk. 1, b) og stk. 3 samt ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1
  3. udgifter til sygehjælp ydet efter henvisning fra den anden stat (E 112), jf. EF-forordningens art. 22, stk. 1, c) og stk. 3.

Sidst opdateret 21-09-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |