Skip navigation


2. Beregning af produktivitet


 

 2.1 Gode muligheder for at måle produktivitet i sygehusvæsenet


Mulighederne for at måle produktiviteten i den offentlige sektor vanskeliggøres traditionelt af, at det kan være vanskeligt at måle værdien af produktionen. Det skyldes, at den offentlige produktion oftest ikke afsættes på et marked, og som følge heraf eksisterer der ikke retvisende priser og dermed ikke nogen opgørelse af værdien af de producerede serviceydelser.

I den offentlige sektor opgøres produktiviteten derfor ofte ved forskellige typer af mængdeindikatorer. Der måles således på f.eks. udgiften pr. elev i skolen eller udgifter pr. arbejdstime og lign.

I sygehussektoren er mulighederne for at opgøre værdien af produktionen gode. Det skyldes, at der er opbygget et system i sygehussektoren, som gør det muligt at opgøre værdien af produktionen. Her kan produktionen måles vha. det såkaldte DRG-system, som indeholder oplysninger om gennemsnitspriser på omkring 700 forskellige typer behandlinger.

Fordelen ved DRG-systemet er, at det tager højde for forskelle i ressourcetrækket ved forskellige typer af behandlinger. Målet er derfor egnet til at sammenligne produktion og produktivitet mellem sygehuse, som udfører forskellige typer behandlinger.

DRG-systemet gør det muligt at opgøre værdien af de behandlinger, som sygehusene gennemfører. Dette skyldes, at den enkelte patients behandling tildeles en værdi, som udtrykker det gennemsnitlige ressourcetræk ved at udføre behandlingen.

Derudover er mulighederne for at opgøre udgifterne på sygehusene også gode. Det skyldes, at sygehusejerne i forbindelse med beregningen af DRG-taksterne indberetter deres udgifter ved sygehusbehandling. Udgifterne anvendes således både ved beregningen af taksterne og siden 2005 også ved arbejdsgruppens årlige målinger af produktivitet i sygehusvæsenet.

Ved opgørelsen af produktivitet sammenholdes værdien af sygehusydelserne opgjort ved DRG-systemet i forhold til ressourceindsatsen. Der findes en række forskellige metoder, som kan anvendes til at opgøre dette forhold.



2.2 Produktivitetsmåling for samtlige sygehuse


Arbejdsgruppen anvender den såkaldte brøkmetode til at opgøre produktivitet. Metoden måler forholdet mellem DRG-produktionsværdi (output) og de tilrettede driftsudgifter (input) for sygehusbehandlingerne.

Metoden vurderes fortsat at være den mest hensigtsmæssige metode at anvende, idet metoden bygger på en enkel opgørelsesmetode og er let at fortolke. Derudover forbedres muligheden for at følge udviklingen i produktiviteten, når der anvendes en konsistent opgørelsesmetode. Brøkmetoden anvendes til at opgøre produktiviteten i sygehusvæsenet på lands-, regions- og amtsniveau.

Med denne rapport offentliggøres for første gang en produktivitetsmåling på sygehusniveau, som de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne har udarbejdet i fællesskab.

Udfordringen ved måling af produktiviteten på sygehusniveau har været så vidt muligt at sikre, at opgørelsen af henholdsvis sygehusbehandlingerne og de medgåede driftsudgifter for hvert enkelt sygehus er den samme. Der har således været gennemført et stort arbejde i fællesskab mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne for at opnå så god en datakvalitet som muligt.



2.3 Datakvalitet


En forudsætning for gode målinger af produktiviteten i sygehussektoren er, at registreringen af data så vidt muligt foretages på samme måde alle steder.

Der foretages derfor en række korrektioner i data, som opgøres forskelligt mellem sygehusene. I år er yderligere foretaget en ekstra indsats for, at sygehusenes registreringer kan sammenlignes3.

I forbindelse med udviklingen af produktivitetsmålinger blev der i foråret 2006 nedsat en arbejdsgruppe, som har kortlagt problemstillingerne vedr. opgørelse af de tilrettede driftsudgifter. På denne baggrund har sygehusejerne fået mulighed for at ensrette opgørelsen af udvalgte udgiftsområder. Tilbagemeldinger vedrørende denne ensretning indgår i de nye målinger af produktiviteten.

Ligeledes foretages korrektioner i DRG-produktionsværdien, således at produktionsværdien kan sammenlignes mellem sygehuse. Korrektionerne har bl.a. til formål at sikre, at der er overensstemmelse mellem de elementer, der indgår på henholdsvis produktions- og udgiftssiden.

For at kunne sammenligne værdien af produktionen mellem sygehuse er der som noget nyt f.eks. korrigeret for, at amternes organisering af sygehusvæsenet kan påvirke opgørelsen af produktionen.

Jo mere detaljeret målingen foretages, dvs. fra regionsniveau til amtsniveau og herfra til sygehusniveau, jo større krav vil der være til kvaliteten af data. Det skyldes, at opgøres produktiviteten på et overordnet niveau som f.eks. amtsniveau, sikrer det større aktivitetsgrundlag, at evt. over-/undervurderinger af aktivitet og udgifter i høj grad udlignes. Målingerne på sygehusniveau er således behæftet med større usikkerhed end målingerne på amts- og regionsniveau.

Ud over den ovenfor nævnte ensretning af udvalgte udgiftsområder har arbejdsgruppen gennemført en validering af datagrundlaget for produktivitetsmålingerne. Valideringen er foretaget i samarbejde mellem Danske Regioner, sygehusejerne, Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

I maj og juni 2006 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget svar fra samtlige amter om validering af medicinudgifter til ambulante afdelinger, som er udgifter, der fratrækkes beregningen af produktivitet.

I juni og august 2006 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget svar fra samtlige amter om validering af de baggrundsdata, som indgår i målingen af produktivitet.

På baggrund af denne valideringsproces er der foretaget diverse korrektioner i datamaterialet.

Der er derudover løbende foretaget et arbejde med at forbedre kvaliteten af det bagvedliggende datamateriale. Både gennem specifikke tiltag specielt møntet på målingen af produktivitet samt gennem andre tiltag, der kan have afsmittende virkning på kvaliteten af målingerne. F.eks. skærpes kravene til validering og præcision i DRG-systemet i forbindelse med kommunalreformen, hvor DRG-systemet bl.a. skal anvendes ved den kommunale medfinansiering.

Kvaliteten af data kan dog stadig forbedres. I bilag 3 fremgår en række forhold, som kan have betydning på opgørelsen af produktivitet. I 2006 arbejdes bl.a. fremadrettet på yderligere at ensrette registreringerne af sygehusenes udgifter og aktivitet. Derudover forventes, at bl.a. offentliggørelsen af målingerne vil øge fokus på at registrere korrekt. Kvaliteten af målingerne forventes derfor løbende at blive forbedret.



2.4 Produktivitet og behandlingskvalitet


Produktivitet er udtryk for forholdet mellem produktionen og de ressourcer, der medgår til

produktionen. Målinger af produktivitet siger derfor alene noget om, hvor meget det koster at producere sygehusydelser. Produktivitetsmålinger siger således ikke noget om kvaliteten af de producerede ydelser.

Produktivitetsmålinger kan derfor ikke anvendes som et mål for sygehusenes samlede præstationer. For at opnå et samlet billede af sygehusvæsenets præstationer er det nødvendigt at sammenholde målinger af produktivitet med målinger og analyser af kvalitet i sygehusvæsenet. Målinger af kvaliteten er langt mere komplicerede at foretage end målinger af produktivitet, idet dette kræver viden om effekten af behandlingerne, f.eks. helbredelse, patientens tilfredshed mv.

I oktober 2006 har de centrale sundhedsmyndigheder offentliggjort de første målinger af kvaliteten på de danske sygehuse, som sammen med målingerne af produktivitet kan bidrage til at give et samlet billede af sygehusvæsenets præstationer.

 

Fodnoter

1) I daglig tale omtales DRG- og DAGS-systemet som DRG-systemet, hvilket også anvendes i denne rapport til at dække begge systemer. Tilsvarende er gældende for DRG-, DAGS-, og gråzonetakster, som alle omtales DRG-takster.

2) Definitionen af de tilrettede driftsudgifter adskiller sig i rapporten fra Sundhedsstyrelsens definition, jf. evt. bilag 2.

3) Yderligere oplysninger om korrektioner i baggrundsdata fremgår af bilag 2.


Sidst opdateret 21-01-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |