Skip navigation


Aftale om tilsyn med behandlingssteder forhandlet på plads

11-02-2016
PRESSEMEDDELELSE - Styrelsen for Patientsikkerheds reaktive tilsyn med behandlingssteder i sundhedsvæsnet omlægges til et risikobaseret tilsyn. Det er resultatet af en bred politisk aftale, der er blevet forhandlet på plads i Sundheds- og Ældreministeriet i dag.

Venstre-regeringen har i dag indgået en politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn med behandlingssteder på sundhedsområdet med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Aftalepartierne er enige om at omlægge Styrelsen for Patientsikkerheds nuværende, reaktive tilsyn med behandlingssteder på sundhedsområdet til et proaktivt, risikobaseret tilsyn.

Det betyder i praksis, at de lovbundne, faste tilbagevendende tilsyn med kosmetiske klinikker, private sygehuse, plejehjem mv. ophører, og at styrelsen i stedet fremover vil føre tilsyn med de ca. 11.400 behandlingssteder på baggrund af risikovurderinger.
 
Et risikobaseret tilsyn indebærer, at de behandlingssteder, der i dag omfattes af de faste tilbagevendende tilsyn vil modtage færre tilsyn, mens de øvrige behandlingssteder vil modtage flere tilsyn end i dag.

Omlægningen til et mere risikobaseret tilsyn skal sikre, at Styrelsen for Patientsikkerheds ressourcer anvendes der, hvor risikoen for patientsikkerheden ud fra en løbende helhedsbetragtning er størst.
 
Læs aftaleteksten (PDF)

Yderligere oplysninger:
Pressechef Thomas Bille Winkel, tlf.: 40 91 98 78.
 
Aftalepartierne kan kontaktes på følgende telefonnumre:

Flemming Møller Mortensen, sundheds- og forebyggelsesordfører, Socialdemokraterne, tlf.: 61 62 46 91.
 
Liselott Blixt, sundheds- og psykiatriordfører, Dansk Folkeparti, tlf.: 61 62 46 26.
 
Jane Heitmann, sundheds-, psykiatri- og ældreordfører, Venstre, tlf.: 61 62 51 96.
 
May-Britt Kattrup, sundheds-, psykiatri- og ældrefører, Liberal Alliance, tlf.: 61 62 45 74.
 
Nikolaj Amstrup, MF, Alternativet, tlf.: tlf.: 33 37 48 11.
 
Stine Brix, Enhedslisten, sundheds- og psykiatriordfører, tlf.: 33 37 50 12.
 
Jonas Dahl, sundheds- og ældreordfører, Socialistisk Folkeparti, tlf.: 61 62 46 15.
 
Mette Abildgaard, sundheds-, psykiatri- og ældreordfører, Det Konservative Folkeparti, tlf.: 61 62 46 42.


Sidst opdateret 12-02-2016

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |