Skip navigation


Rigsrevisionens konklusion om ”overbetaling” af private sygehuse

22-06-2009
Dette notat, der er fra den 22. juni 2006 beskriver først forløbet omkring fastsættelse af takster siden 2006, dvs. for den periode, som Rigsrevisionens kritik handler om, samt grundlaget for Rigsrevisionens konklusion om, at der skulle være foregået overbetaling af de private sygehuse.

1. Forløbet omkring fastsættelse af takster siden 2006.

Forhandlingerne mellem Amtsrådsforeningen og SPPD brød sammen den 2. januar 2006 og SPPD anmodede derpå sundhedsministeren om at fastsætte taksterne.  

Sundhedsministeren fastsatte herefter taksterne i februar 2006 på de områder, hvor der ikke var opnået enighed mellem parterne.  

Sundhedsministeren besluttede i februar 2006 at nedsætte et udvalg om vilkårene for den udvidede fritvalgsordning. Udvalget holdt sit første møde i juni 2006.   

I løbet af efteråret 2006 drøftede udvalget muligheden for prisfastsættelse på baggrund af en rammeudbudsmodel som skitseret af Konkurrencestyrelsen på udvalgets 2. møde i august 2006. Sundhedsministeriet redigerer rapporten i løbet af foråret 2007 og på et møde den 12. juni diskuterer udvalget en version, hvor der bl.a. anbefales en øget anvendelse af strategisk udbud frem for en rammeudbudsmodel.   

Udvalgets rapport offentliggøres i september 2007.   

I november 2007 fremlægges regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund”. Heri indgår formentlig bl.a. på baggrund af udvalgets forslag, at ”Der skal sikres størst mulig grad af fair konkurrence mellem offentlige og private sygehuse. Regeringen vil derfor arbejde for, at afregningen med private sygehuse skal afspejle forpligtelserne og rammevilkårene for de private sygehuse.”  

Medio april 2008 påbegyndes konflikten på sundhedsområdet, som strækker sig frem til medio juni 2008.  Med aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2009 var der enighed om at suspendere det udvidede frie valg som følge af overenskomstkonflikten.  Suspensionen trådte i kraft den 7. november 2008.   

I løbet af efteråret 2008 og foråret 2009 pågår interne overvejelser i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om muligheder for ændringer af afregningen med private sygehuse.   

Pr. 1. april 2009 indgås aftale mellem regeringen og Danske Regioner om det fremtidige samarbejde med de private sygehuse. Aftalen skitserer bl.a., at taksterne fra 2010 skal forhandles på baggrund af referencetakster, som udmeldes i efteråret 2009.  

12. juni 2009 indgik Danske Regioner og SPPD/BPK en aftale om de afregningspriser, som skal gælde i 2. halvår 2009. Aftalen indebar en reduktion af afregningspriserne på ca. 17 pct.  

 

2. Er aftalen mellem Amtsrådsforeningen og 100 sygehuse og klinikker om en takst på 80 pct. et relevant grundlag?

Rigsrevisionen tager afsæt i, at Amtsrådsforeningen indgik i slutningen af 2005 og primo 2006 en aftale med 100 ”sygehuse og klinikker” omkring et niveau på 80 pct. af DRG.  

Det vil være en første forudsætning for at kunne drage den konklusion, som Rigsrevisionen drager, at de pågældende klinikker generelt set varetager opgaver, der til fulde kan sammenlignes med de opgaver, som SPPDs medlemmer ville løfte. Det ses imidlertid ikke at være analyseret eller dokumenteret af Rigsrevisionen, jf .også følgende udtalelse fra professor Kjeld Møller Pedersens til Dagens Medicin den 17. Juni.  

”Jeg kan ikke se, hvordan Rigsrevisionen har kunnet finde dokumentation for det udsagn, for det lyder ikke som en skudsikker analyse. Det er som at sammenligne æbler og pærer, fordi klinikkerne, der var udenfor SPPD, var små enheder, som sandsynligvis ikke kunne dække de store behandlingsområder som f.eks. hofteoperationer.”

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse råder ikke over en præcis afgrænsning af de 100 sygehuse og klinikker, men det er forsøgt at isolere, hvilke klinikker der er tale om ved at tage udgangspunkt i alle private sygehuse og klinikker, der har leveret offentlig finansieret sygehusaktivitet i 2006 og trække de sygehuse og klinikker ud, som var medlemmer af SPPD.  Herved fås en residual på 111 klinikker, hvilket betyder, at opgørelserne i det følgende formentlig vil overvurdere de ”100 sygehuse og klinikker” offentligt finansierede aktivitet og markedsandele.    

En betydelig andel af de 100 ”klinikker og sygehuse” har en yderst begrænset omsætning under det udvidede frie sygehusvalg. Omsætningen for 58 af de 100 aftaler lå DRG omsætningen i 2006 under 250.000 kr. og for yderligere 14 klinikker lå omsætningen mellem 250.000 og 500.000 kr. jf. figur 1.  

 

Kilde: SST DRG-datasæt.

Gennemsnitsomsætningen for de største 37 klinikker udgjorde i 2006 3,4 mio.kr. For alle ”100 sygehuse og klinikker” udgjorde den gennemsnitlige omsætning godt 1 mio. kr. Indledningsvis kan det konstateres, at det er misvisende at tale om sygehuse.   

Opgørelserne viser, at der er stor forskel på, hvor stor markedsandel de 100 ”sygehuse og klinikker” har på tværs af hovedbehandlingsområder (MDC-grupper), men en nærmere analyse viser, at markedsandelene generelt er høje på områder med lille omsætning under DUF, jf. figur 2.   

 Kilde: SST DRG-datasæt.  

For eksempel er der syv af hovedbehandlingsområderne (23 i alt), hvor de 100 ”klinikker og sygehuse” udgør mere end 50 pct. af markedet, men hvor andelen af den samlede DUF aktivitet udgør mindre end 2 pct.   

På behandlinger af bevægeapparatet, som dækker 45 pct. af den samlede offentligt finansierede aktivitet på private sygehuse, var de ”100 sygehuse og klinikkers” markedsandel f.eks. ca. 15 pct. På hjerteområdet, som dækker 15 pct. af den samlede offentligt finansierede aktivitet på private sygehuse, udgør de ”100 sygehuse og klinikkers” markedsandel ca. 5 pct.  

Øjen- og hudbehandlinger er to relativt store hovedområder, hvor de ”100 sygehuse og klinikker” havde en markedsandel på op mod 100 pct. i 2006.   

Langt hovedparten af de ”100 sygehuse og klinikker” udgøres af 30 øjenlægeklinikker, 20 ortopædkirurgiske klinikker og endelig 16 klinikker, som havde hudområdet som vigtigste behandlingsområde.

 

3. Hvor meget afveg de af sundhedsministeren fastsatte takster fra parternes egne udspil?

Rigsrevisionens udgangspunkt er som nævnt, at Amtsrådsforeningen i slutningen af 2005 og primo 2006 indgik aftaler med 100 ”sygehuse og klinikker” omkring et niveau på 80 pct. af DRG.  

Som nævnt i Rigsrevisionens rapport viste et notat fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet, at afstanden mellem Amtsrådsforeningen og SPPD var på ca. 25 mio. kr., og da Amtsrådsforeningen var villige til at give 4-6 mio. kr. ekstra, var den reelle afstand ca. 20 mio. kr. De 20 mio. kr. kan ses i forhold til, at SPPD medlemmer skønsmæssigt havde en omsætning på 300-350 mio. DRG-kroner i 2006. Afstanden svarede således reelt til ca. 6 pct. af DRG-taksten.   

Sundhedsministeren fastsatte på det grundlag taksterne 12 mio. kr. højere, end det niveau Amtsrådsforeningen havde vist sig villige til at betale for og 8 mio. kr. lavere end SPPD’s krav. De 12 mio. kr. svarede til 3½ -4 pct. af DRG-taksten.  

Da omsætningen under det udvidede frie sygehusvalg har udgjort knap 2½ mia. kr. siden starten af 2006 kan det således med en teoretisk ex-ante beregning godtgøres, at den samlede merbetaling i forhold til det niveau, som Amtsrådsforeningen var villig til at acceptere maksimalt har udgjort i alt 100 mio. kr. over perioden 2006-2008. Beregningen implicerer ikke en accept af Rigsrevisionens kritik om ”overbetaling”, men illustrerer alene hvor langt man med rimelighed kan fortolke kritikken inden for de rammer, som er beskrevet af Rigsrevisionen.   

 

4. Politiske udsagn om overbetaling på 0,9-1,0 mia. kr.

I forbindelse med offentliggørelsen af Rigsrevisionens undersøgelse er det blevet fremført af bl.a. S, SF og RV, at der har været tale om en overbetaling på i størrelsesordenen 1 mia. kr.   

Dette tal bygger formentlig på et notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd(AE-rådet)  [1]  udarbejdet for Ugebrevet A4  [2] , hvor der påstås at være foregået en overbetaling på mellem 25 og 32 pct. svarende til, at priserne burde reduceres med 20-24 pct. for at være neutrale. Med en samlet omsætning på i størrelsesordenen 3½ mia. kr. under det udvidede frie sygehusvalg fra 1. juli 2002 til og med 2008 ville en prisrabat på 20-24 pct. have en samlet værdi på ml. 700 og 840 mio. kr.   

At der nås op på 1 mia. kr. skyldes formentlig enten overdrivelse eller måske en ”usikker hånd” vedr. procentregning, som fejlagtigt har fået de pågældende til at gange de 25-32 pct. på de 3½ mia. kr., hvilket givet 875 mio. kr. til 1.125 mio. kr.  

Ved at tage udgangspunkt i et samlet beløb siden 1. juli 2002 ses der i øvrigt bort fra, at Rigsrevisionens kritik alene går på perioden fra og med 2006. Havde regnestykkerne i overensstemmelse med Rigsrevisionens kritik forholdt sig til perioden fra 2006 og frem burde de nævnte beløb alene af den grund have været ca. 1/3 lavere.   

Rigsrevisionens kritik kombineret med AE-rådets skøn for omfanget af overbetaling ville således vise en samlet merudgift på ca. 500-600 mio. kr. Ser man imidlertid på de forhandlingspositioner hos ARF hhv. SPPD, som sundhedsministeren skulle fastsætte taksterne ud fra i begyndelsen af 2006, fører ræsonnementet derfor frem til, at Amtsrådsforeningen (siden Danske Regioner) har ansvaret for en ”overbetaling” på 400-500 mio. kr., mens op til 100 mio. kr. kan tilskrives sundhedsministerens fastsættelse af taksterne, jf. afsnit 3. Taget for pålydende fører udsagnene fra S, SF og RV med andre ord frem til, at langt størstedelen af den påståede ”overbetaling” kan tilskrives Amtsrådsforeningens/Danske Regioners forhandlingsudspil.   




Sidst opdateret 06-10-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055