Skip navigation


Patienter skal have bedre hjælp til at træffe vanskelige valg

27-01-2016
NYHED - Personale på sygehuse, praktiserende læger og kommunale sundhedsforvaltninger kan nu søge om penge til at udvikle såkaldte beslutningsstøtteværktøjer. Regeringen har afsat 40 mio. kr. over to år til en særlig pulje.

Hvordan sikrer man, at en patient kender til fordele, konsekvenser og bivirkninger ved en bestemt behandling eller operation og dermed træffer en velovervejet beslutning for eller imod?

Det kan såkaldte beslutningsstøtteværktøjer hjælpe med.

Det er praktiske værktøjer, f.eks. i form af skriftlig information eller en lille film, som giver grundig information og dermed sikrer, at patientens egne værdier og livsindhold får indflydelse på enten tilvalg eller fravalg.

Personale på sygehuse, praktiserende læger og kommunale sundhedsforvaltninger kan nu søge om midler til projekter, der udvikler sådanne beslutningsstøtteværktøjer.

Regeringen har som en del af finansloven for 2016 afsat 40 millioner kroner over to år til en særlig pulje.

”Det er helt afgørende, at patienter, der står i en svær situation omkring en mulig behandling eller operation, er velinformerede om, hvad det kan betyde for dem, hvis de siger enten ja eller nej. Hvilke konsekvenser har det for den måde, jeg lever mit liv på – og hvad betyder det det for min familie? Derfor er det vigtigt, at vi får afprøvet nye praktiske værktøjer, der kan hjælpe patienterne med at træffe informerede valg ud fra deres egne holdninger til en behandlings fordele og ulemper”, siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde.

For eller imod kunstigt knæ
Eksempelvis vil nogle patienter med slidgigt i knæet gerne have et kunstigt knæ, fordi de synes, at alternativerne ved at beholde deres eget knæ er værre. Andre vil gerne undgå en operation, fordi de er bange for at være i fuld narkose eller for at få komplikationer efterfølgende.

Her kan beslutningsstøtteværktøjet formidle viden om risici, statistik og følelsesmæssige og fysiske påvirkninger.

”Gode beslutningsstøtteværktøjer går ind og gør en forskel. De råder ikke patienter til at vælge en behandling frem for en anden, og de skal selvfølgelig bruges som et oplæg til en god snak mellem den sundhedsprofessionelle og patienten, så man sammen finder frem til, hvilken behandling der er bedst for den enkelte. På den måde inddrages patienten bedst muligt”, siger Sophie Løhde.

Fakta:

  • Regeringen har som en del af finansloven for 2016 afsat 40 mio. kr. over to år til udvikling af beslutningsstøtteværktøjer. Der er afsat 25 mio. kr. i 2016 og 15 mio. kr. i 2017.
  • Midlerne udmøntes som en pulje til ansøgning til projekter, der er målrettet udvikling af beslutningsstøtteværktøjer til fælles beslutningstagning mellem borger/patienter og sundhedspersoner.
  • Relevante aktører på sygehuse, i almen praksis og i kommunale sundhedsforvaltninger inviteres til at ansøge puljen
  • Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest fredag den 11. april 2016.

Læs Sundhedsstyrelsens beskrivelse af kriterier, krav og forpligtelser for uddeling af midler fra puljen


Sidst opdateret 02-02-2016

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |