Skip navigation


Evaluering af patientsikkerhed i sundhedsvæsenet

08-09-2006
PRESSEMEDDELELSE - Loven om patientsikkerhed i sundhedsvæsnet har ændret lægers og sygeplejerskers syn på indberetning af fejl og utilsigtede hændelser – læger og sygeplejersker indberetter fejl som aldrig før. Det viser en ny evaluering af Lov om Patientsikkerhed i sundhedsvæsenet, som Rambøll Management har gennemført for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Læs mere.

Loven om patientsikkerhed i sundhedsvæsnet har ændret lægers og sygeplejerskers syn på indberetning af fejl og utilsigtede hændelser – læger og sygeplejersker indberetter fejl som aldrig før. Det viser en ny evaluering af Lov om Patientsikkerhed i sundhedsvæsenet, som Rambøll Management har gennemført for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.


Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen glæder sig over udviklingen, der skaber et mere sikkert sundhedsvæsen for patienterne.


Evalueringen af patientsikkerheden viser, at vi er særdeles godt med i Danmark. Vi har ramt den gyldne middelvej mellem på den ene side sundhedspersonalets behov for fortrolig rapportering og på den anden side behovet for åbenhed i det danske sundhedsvæsen, så man kan lære af hinandens fejl”, udtaler indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.


Evalueringen peger på, at amterne/H:S er nået meget langt i arbejdet med at øge patientsikkerheden, siden loven om patientsikkerhed trådte i kraft 1. januar 2004. I de fleste tilfælde følges der op på de indberettede utilsigtede hændelser.


Også Sundhedsstyrelsen har vist, at man er kvalificeret til at løfte opgaven.


Evalueringen peger dog også på nogle områder, hvor der er muligheder for forbedring. Det gælder fx opfølgningen på de mange indrapporterede utilsigtede hændelser, ligesom man lokalt og regionalt efterspørger mere videndeling mellem afdelinger og sygehuse.


I den kommende tid vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen vurdere, hvordan patientsikkerhedsordningen også kan udbredes til den primære sundhedssektor, bl.a. de praktiserende læger, og til patienter og pårørende.

 


Kontakt: Fuldmægtig Hanne Agerbak, tlf. 72 26 94 61, eller pressemedarbejder Allan V. Andreasen, tlf. 72 26 94 14.

Klik her for at se link til rapporten'Evaluering af lov om patientsikkerhed'

 


Sidst opdateret 23-06-2015

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055