Formålet med hjemmesiden er at oplyse den grønlandske og danske offentlighed om, hvilke initiativer de danske og grønlandske sundhedsmyndigheder vil tage som opfølgning på Forskningscenter Risøs undersøgelse: ”Thule-2003 – Undersøgelse af radioaktiv forurening.” Hjemmesiden indeholder ligeledes information om baggrunden for plutoniumforekomsten, undersøgelsesresultater og så videre.
Forureningen fandt sted i januar 1968, da et B52-fly brød i brand og havarerede på isen på kysten ud for Thule-basen. I den efterfølgende eksplosive brand blev materiale fra flyets fire plutonium-baserede bomber spredt i området. På trods af den oprydning og rensning, der blev foretaget umiddelbart efter, er strålingsniveauet i området aldrig helt faldet tilbage på dets oprindelige plan.
Hjemmesiden er fortsat under opbygning, og diverse materialer på hjemmesiden findes indtil videre kun på dansk og engelsk. Hensigten er imidlertid, at alle relevante dokumenter skal oversættes til Grønlandsk.
Hjemmesiden har tre domænenavne:www.thulesundhed.dk, www.avanersuaq.dk og www.qaanaaq-sundhed.gl
Kontakt : Fuldmægtig i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Steen Hartvig Hansen, tlf.: 72 26 95 29 eller Fuldmægtig i Direktoratet for Sundhed Peter Gravild Korning, tlf.: (+299) 34 66 13.