Skip navigation


Danmark er på vej til at blive mere demensvenligt

07-09-2018
PRESSEMEDDELELSE - Kommuner og regioner er godt i gang med at gøre hverdagen tryggere og bedre for mennesker med demens og deres pårørende. Men der er stadig et stykkevej igen inden de tre mål for den nationale demenshandlingsplan er indfriet.

De fleste kommuner har igangsat initiativer, der giver støtte og rådgivning til mennesker med demens og deres pårørende. Ligesom personalet mange steder har fået efteruddannelse i sygdommen.

Men der er stadig mange mennesker, som ikke ved, at de lider af en demenssygdom. De skal udredes og have en specifik demensdiagnose. Og så er forbruget af antipsykotisk medicin til ældre med demens fortsat for højt.

Sådan lyder status efter et år med den nationale demenshandlingsplan, hvor der er sat 3 nationale mål for, hvor Danmark skal være med demensindsatsen i år 2025.

Det ene af de tre måler, er at Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner.

Ældreminister Thyra Frank siger:

”Det er vigtigt at sige, at vi kun lige er gået i gang med et rigtigt stort og vigtigt arbejde med at gøre Danmark til et mere trygt samfund for mennesker med demens og deres pårørende. Med handlingsplanen er vi blandt andet nu i gang med at oprette nye tilbud og kompetenceudvikle over 17.000 medarbejdere over hele landet.”

Flere skal udredes for demens

Det andet mål frem mod 2025 handler om, at 80 pct. skal have det, der hedder en specifik demensdiagnose. Tallene fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at ca. 60 pct. får en specifik demensdiagnoser, mens 40 pct. får en generel diagnose første gang, de registreres med demens på sygehuset.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:

”Der er fortsat et stykke vej igen, før vi når målet, men det er jo helt afgørende for den enkelte at vide præcis, hvad man fejler. Ellers får man ikke den optimale rådgivning og behandling. Derfor samler vi med demenshandlingsplanen udrednings – og behandlingsenhederne til færre steder med høj kvalitet, vi laver nye kliniske retningslinjer, udvikler nyt værktøj til tidlig opsporing og sætter fokus på tidlige tegn på demens i almen praksis.”

Stærke tilbud til pårørende og mennesker med demens

Alle 23 initiativer i handlingsplanen er i gang med at blive udmøntet. Over hele landet oprettes blandt andet flere dag - og aflastningstilbud, bedre tilbud om fysisk træning og aktivitets- og rådgivningscentre til mennesker med demens og deres pårørende, hvor man kan gå lige ind fra gaden.

Thyra Frank fortsætter:

”Jeg oplever, at demens i den grad er kommet på dagsordenen rundt omkring i kommunerne, og det er rigtigt positivt. Jeg håber, at både dem, der har sygdommen, og deres pårørende vil kunne mærke forbedringerne, men det er også vigtigt, at alle kommuner får lavet en demenspolitik. For det øger fokus på, hvordan lokalsamfundet bliver mere demensvenligt”.

Opgørelsen viser, at 64 ud af 98 kommuner har en demenspolitik, mens 16 kommuner har planer om at lave en politik.

Stort set alle kommuner har støtte og rådgivningsaktiviteter til pårørende til mennesker med demens, og langt de fleste har efteruddannet pleje- og sundhedspersonale til at arbejde med området. Det er KL, der har lavet opgørelsen på demensvenlighed.

Se faktaark her

Flere skal have specifik demens diagnose

Tallene fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at andelen af patienter, der får en specifik demens diagnose er markant højere i Region Syddanmark end fx andelen af patienter i Region Hovedstaden. I Syd – og Sønderjylland får næsten er 8 ud af 10 en specifik diagnose. Det gør kun 4 ud af 10 patienter i hovedstaden.

Ellen Trane Nørby siger:

”Der er meget store regionale forskelle på demensdiagnoserne, og det er problematisk for patienterne i Østdanmark, hvis forskellene ikke bare handler om de massive problemer med registrering i sundhedsplatformen, men også dækker over en dårligere udredning. Vi ved, at forskellene udligner sig, når patienter får demensdiagnosen på sygehusenes særlige demensklinikker. Der ligger man højt med specifikke diagnoser i hele landet. Derfor er det også vigtigt, at regionerne sørger for, at det i højere grad er der, diagnoserne bliver stillet. Og det bekræfter jo, hvor vigtigt det er, at vi med demenshandlingsplanen samler udrednings – og behandlingsenhederne”. 

Se faktaark her

Et konstant højt forbrug af antipsykotika

Det tredje og sidste demensmål i handlingsplanen handler om, at en forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent frem mod år 2025.

For at kunne følge op på målsætningen monitorerer Sundhedsdatastyrelsen forbruget af antipsykotika til borgere med demens i forhold til alder og sammenligner niveauet på tværs af kommunerne.

Målingen for 2017 viser, at 19 pct. af borgere med en demensdiagnose har indløst mindst én recept på antipsykotika. Forbruget har ligget stabilt omkring 20 pct. de seneste fire år, selvom Sundhedsstyrelsens anbefalinger er helt at undgå antipsykotika til demente, fordi der er en markant øget risiko for, at de udvikler alvorlige bivirkninger.

Se hele opgørelsen her

For flere oplysninger: Presserådgiver Natasja Dybmose, Sundheds – og Ældreministeriet, tlf. 20 67 08 74

Baggrund
Regeringen og partierne i satspuljekredsen afsatte med satspuljeaftalen for 2016-2019 i alt 470 mio. kr. til demenshandlingsplanen, der bliver udmøntet med i alt 23 konkrete initiativer.

Se alle 23 initiativer her

Læs mere om demenshandlingsplanen


Sidst opdateret 07-09-2018

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055